
Invester i Ny Rosborg
Vi søger samarbejdspartnere, der har lyst til at være med i udviklingen af en ny bydel, der bygger på bæredygtighed, fællesskaber og resiliens.
Om Ny Rosborg
I Ny Rosborg er vi i fuld gang med at skabe en ny bæredygtig bydel, som vil give plads til 4000-5000 nye vejlensere. Bydelen er placeret midt imellem den unikke natur i ådalen og Vejle midtby og rummer på den måde det bedste fra begge verdener.
Målet er at skabe fremtidens bydel, hvor det blå og det grønne landskab er rygraden, hvilket også er inspirationen bag valget om at bygge bydelen op omkring seks holme. Det bliver et hjem for mange, men også et område der er åbent for alle, og hvor der er plads til at gå på opdagelse.
At deltage i udviklingen af Ny Rosborg er derfor en enestående chance for at være med til at realisere en bæredygtig bydel, sætte aftryk og skabe rammerne for menneskers liv med hverdagseventyr og fællesskaber. Vi kommer til at gå nye veje, når vi sammen skal skabe en helt særlig sted med fælleskaber, byliv og boliger i høj kvalitet – og det kalder på passion, nysgerrighed, mod og ambitioner i den måde vi tænker byudvikling og bæredygtighed på.






